Kunde
AstraZeneca
Opgave
Informationsmateriale til KOL-patienter, herunder patientvejledning og brochurer om mad og motion.
Hvordan kommunikerer man med mennesker, som lider af en forfærdelig og potentielt livstruende sygdom uden at lade situationens alvor farve kommunikationens tone? KOL-patienter har behov for anseelige mængder information, som hidtil er blevet formidlet både ustruktureret, usammenhængende og tilfældigt.
Vores løsning havde til hensigt at imødekomme dette problem, at etablere et mere ensartet og sammenhængende visuelt udtryk og at anlægge en mere positiv og personlig sproglig tone.
Mens den traditionelle kommunikation til KOL-patienter har fokuseret på sygdommen, tog dette kommunikative koncept sit udgangspunkt i patienten som et menneske, der lever med KOL. Hvordan man får mest ud af livet og hvordan man klarer de begrænsninger, sygdommen giver. Dette omdrejningspunkt gav hele kommunikationen et meget menneskeligt fokus og en meget menneskelig vinkel. Designet gør fuld brug af AstraZenecas farvepalette og billeder, som elegant afvejer sygdommens alvor med ønsket om at få mest muligt ud af livet.
Konsistens og sammenhæng gennem alt materiale skaber en stærk, slående og iøjenfaldende visuel profil.
